(Har lejet min ejendom, Fr\u00e6ndevej 16, 2870 Dysseg\u00e5rd ud)<\/span><\/span><\/p>\n Fleksbolig: Blanshovedvej 15, Blans Havn, 4941 Bandholm<\/span><\/span><\/p>\n Land: Danmark<\/span><\/span><\/p>\n Mobil: 61668580<\/span><\/span><\/p>\n Mail: mikael@kielberg.dk<\/p>\n\n\n Henvendelse Guldsmedens V\u00e6rksted, Maribo:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 1) oversigt over Vivi Kielbergs biokemib\u00f8ger, <\/p>\n\n\n\n 2) Mikael Kielbergs jurab\u00f8ger. <\/p>\n\n\n\n 3) Herudover kan du l\u00e6se h\u00e6ftet “Rundt om Lolland – i en sejlb\u00e5d” , <\/p>\n\n\n\n 4) Mikaels b\u00e5ltale i Blans Havn, 2019, <\/p>\n\n\n\n 5) Artikel om F. Kielberg – Byggematadoren (Frederiksborg Slot og Tisvilde Badehotel)<\/p>\n\n\n\n 6) Miks skole fra 1957 til 1966 – grundskolen<\/p>\n\n\n\n 7) Link til Airbnb – udlejning af Miks Havnehytte i Blans Havn: (h\u00f8jre klik p\u00e5 linket og tryk g\u00e5 til adresse)<\/p>\n\n\n\n https:\/\/www.airbnb.dk\/rooms\/992604312547578285?check_in=2024-01-19&check_out=2024-01-24&guests=1&adults=2&s=67&unique_share_id=126c4752-882b-4749-9dbe-05758f81b47b<\/p>\n\n\n\n 1 Vivi Kielbergs biokemib\u00f8ger:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Celledyrkning – En praktisk h\u00e5ndbog i dyrkning af mammale celler. Gads Forlag<\/p>\n\n\n\n Cellodling – En praktisk handbok i odling av mammalieceller. AB Labassco F\u00f6rlag<\/p>\n\n\n\n Proteiner – oprensning og karakterisering. Gyldendal. 4. udgave, 4. oplag (august 2020)<\/p>\n\n\n\n DNA og RNA – en h\u00e5ndbog. Gads Forlag 2<\/strong> Mikael Kielbergs Jurab\u00f8ger:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Socialrettens almindelige del, 1994 GadJura<\/p>\n\n\n\n Artikel i Juristen, november 1995, Rettighedssubjektet i den sociale lovgivning<\/p>\n\n\n\n Socialrettens almindelige del, 2. reviderede udgave, 1996 GadJura<\/p>\n\n\n\n Artikel i Jurainformation om opholdskommuner og refusion, s\u00e6rnummer august 2000<\/p>\n\n\n\n Socialret. Tilbagebetaling, for\u00e6ldelse, modregning og inddrivelse, GadJura\/Thomson A\/S, 2000. (Karnov)<\/p>\n\n\n\n Arbejdsskadesikring, 4. kommenterede udgave, 2004, Thomsons forlag (karnov)<\/p>\n\n\n\n Arbejdsskadesikring, 5. kommenterede udgave, 2009, Thomsons Reuters forlag (Karnov)<\/p>\n\n\n\n Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen om genoptagelse, 2009<\/p>\n\n\n\n Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen om erstatning til deltidsansatte, 2010<\/p>\n\n\n\n Socialret, Opholdskommune, Refusion, 2011, Forlaget Jurainformation<\/p>\n\n\n\n Artikel i UfR. \u00a7 17a: Tabsuafh\u00e6ngig erstatning i personskadeerstatningen. U.2011B.173<\/p>\n\n\n\n Arbejdsskadesikringsloven, 6. kommenterede udgave oktober 2016, KarnovGroup.<\/p>\n\n\n\n Socialret, 2. reviderede udgave. Tilbagebetaling – For\u00e6ldelse – Modregning -Inddrivelse, 2018 Karnov Group (sammen med Sarah Toron S\u00f8rensen) 3 Her kan du nedenfor l\u00e6se h\u00e6ftet “Rundt om Lolland – i en sejlb\u00e5d”<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Loll-and i bogform under udarbejdelse<\/p>\n\n\n\n Er aktuelt ved at skrive en bog om Lolland. Vi \u00f8nsker – gennem ord og billeder – at give lollikerne en talerstol, et vindue, en mulighed for at fort\u00e6lle deres historie og liv gennem tiderne. Vi vil yde en modv\u00e6gt til de negative historier om udkantsdanmark og lade lollikerne komme til orde med deres historie og visioner – individuelt og for \u00f8en som helhed. Bogen er historisk, men peger ogs\u00e5 frem som en moderne beskrivelse af Lolland som et fantastisk sted at bo, leve, arbejde og tilbringe fritiden. Og med uanede oplevelsesmuligheder for turisterne. Bogen kommer til at best\u00e5 af lige dele foto og tekst. Bogen har et omfang svarende til 650 til 800 sider. Bogen handler om livsvilk\u00e5r, landliv, industri, boliger, maleri, litteratur, historie, og om landskaber og natur. Den er en mosaik, som gennem ca. 40 essays beskriver Lolland, og som tr\u00e6kker p\u00e5 forfatternes egne oplevelser og erindringer. Det er en fort\u00e6lling om mennesker, liv og kultur gennem tiderne ? og om kendte personer, erhvervsm\u00e6nd, forfattere, malere, godsejere og vision\u00e6re foregangsm\u00e6nd. Bogen peger frem ved at komme med bud p\u00e5 leve- og b\u00e6redygtige nutidige erhverv som f.eks. frugtavl, fiskeri, turisme, for\u00e6dling af f\u00f8devarer, \u00f8kologi og udvikling af energikilder. Desuden udbreder bogen tankerne om selvforsyning og egenproduktion, baseret p\u00e5 lokal selvforvaltning og initiativ. Lolland har meget potentiale, men der g\u00e5r mange positive og ubrugte muligheder tabt, n\u00e5r alt ses gennem negative briller. Vi \u00f8nsker at beskrive livet p\u00e5 Lolland og Lolland som mulighedernes \u00f8 ? historisk, i nutiden og fremtiden ? i tekst og billeder. Vi er frustrerede over den negative omtale, der ofte gives af Lolland ? billedet af Lolland i offentligheden, er simpelthen ikke d\u00e6kkende. Vores fokus har ? os bekendt – ikke tidligere v\u00e6ret genstand for en systematisk, indsigtsfuld, poetisk, autentisk behandling. Vi er to om bogen – vi har g\u00e5et i skole sammen og er begge opvokset p\u00e5 Lolland. Mogens Hansen (kendt for sine fine fugleb\u00f8ger) p\u00e5 en g\u00e5rd. Jeg i Knuthenborg Park – Nordeuropas smukkeste herreg\u00e5rds park.<\/p>\n\n\n\n Har du lyst til at l\u00e6se et kapitel fra bogen – s\u00e5 tryk p\u00e5 link nedenfor: S\u00e5 kommer du til h\u00e6ftet: “Lolland rundt – i en sejlb\u00e5d” .<\/strong><\/p>\n\n\n\n https:\/\/documentcloud.adobe.com\/link\/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3Aea3c537c-0b1d-43b0-8376-d35677eb4ec6 <\/p>\n\n\n\n (Blok adressen ind og tryk p\u00e5 “g\u00e5 til adresse”.)<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n 4 Sankt Hans. B\u00e5ltale i Blans Havn 2019 v\/ Mikael Kielberg<\/strong><\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst tak for ordet.<\/p>\n\n\n\n Efter 40 \u00e5r \u2013 efter 40 \u00e5r som\nbureaukrat i Hovedstaden er gensynet med den egn som jeg har tr\u00e5dt tyndt med\nmine sm\u00e5 barnef\u00f8dder en meget stor gl\u00e6de. <\/p>\n\n\n\n Jeg vil her i aften n\u00e6vne\neksempler p\u00e5 de gl\u00e6der. P\u00e5 noget af det fine ved Blans og Blans Havn. Noget om Stedet.\nNoget om Menneskene. <\/p>\n\n\n\n Blans Hoved. Blans Havn. Blans\nB\u00e5deklub. Til Vands og til Blans. Stedet og hyggen. Noget der altid har v\u00e6ret\nher. Ogs\u00e5 den gang der var vikinger. Dengang der var vendere. Og ja i\nstenalderen. De kom padlende i deres kanoer og t\u00e6nkte: \u201dHer bliver vi\u201d.<\/p>\n\n\n\n Og nu st\u00e5r vi her ved Sankt Hans b\u00e5let. Det er\ndejligt og trygt at t\u00e6nke p\u00e5, at s\u00e5dan har det altid v\u00e6ret. <\/p>\n\n\n\n Jeg selv var her f\u00f8rste gang\ni vinteren 53\/54 \u2013 alts\u00e5 for 65 \u00e5r siden. Nu er jeg her igen \u2013 og nu med\nbarndommens proteiner i sindet.<\/p>\n\n\n\n Her er h\u00f8duft og her er\nhavluft.<\/p>\n\n\n\n Ja \u201dIngen steder i Norden er\nGud s\u00e5 god som p\u00e5 Lolland. Markerne bugner af hans venlighed. Den lave \u00f8 ligger\nog gynger i et hav, der hverken er salt eller fersk, men karsk og mildt, begge\ndele\u201d \u2013 som Kaj Munk sagde. <\/p>\n\n\n\n Om morgenen ser man – solen\nst\u00e5r op, Og m\u00e5gerne, svanerne, \u00e6nderne, fiskehejren og ind i mellem hav\u00f8rnen\nblander sig med lyden fra en p\u00e5h\u00e6ngsmotor og lidt senere dukker en lille jolle\nop med en fisker, som skal ud at rygte sit garn. <\/p>\n\n\n\n Motoren bryder stilheden og\nja selv motoren er p\u00e5 sin egen m\u00e5de en del af naturen. <\/p>\n\n\n\n Lyden fra motoren fylder\nhimmelrummet, mens den let og b\u00f8lgende f\u00e5r b\u00e5den til at skyde en fart, der passer til vind og vejr. <\/p>\n\n\n\n Der er en tryghed over den\nlyd, og den minder om hjerterytmen som\ndet lille barn m\u00e6rker ved morens bryst.<\/p>\n\n\n\n Om aftenen stilheden og solen\ner p\u00e5 vej ned over Kragen\u00e6s og \u00f8erne og den dejlige lilla farve fylder himlen\nog freden s\u00e6nker sig. Og det er tid at komme hjem og m\u00e5ske i seng.<\/p>\n\n\n\n Havnen bygger bro mellem\ns\u00f8folket og landkrabberne.<\/p>\n\n\n\n Alle h\u00f8rer p\u00e5 en eller anden\nm\u00e5de til nede i havnen \u2013 b\u00e5de ham der skal ned til sit skiv og ham der k\u00f8rer en\ntur og har k\u00e6resten og frokosten med og nyder livet, mens tiden er med dem. <\/p>\n\n\n\n Hvad laver man i Blans Havn?\nAlt og ingenting. Man st\u00e5r med h\u00e6nderne i lommerne og kikker. <\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r man i havne. Der skal\nbare v\u00e6re lidt bolv\u00e6rk og et par b\u00e5de s\u00e5 standser man op og bliver fortabt. <\/p>\n\n\n\n En mand sidder i sin jolle og\nordner sit garn og fiskekroge eller er ved at skille sin p\u00e5h\u00e6ngsmotor ad. <\/p>\n\n\n\n En anden st\u00e5r og ordner fisk.\nOg alle skibene ligger og vugger. <\/p>\n\n\n\n N\u00e5r det frisker op og det\npiver i riggen skal man lige sikre at alt er som det skal v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Livet i Blans og Blans Havn\ner formet gennem vejr og vind og af den sunde indstilling, som opst\u00e5r n\u00e5r man\nlever med og i naturen. <\/p>\n\n\n\n Blans og Blans Havn er en\ntidslomme. Her st\u00e5r tiden stille mens livet bev\u00e6ger sig og f\u00f8lger sin egen\nrytme.<\/p>\n\n\n\n Livet i Blans Havn er skabt af\ngenerationer. <\/p>\n\n\n\n Det s\u00e6rlige ved livet i Blans\ner, at man p\u00e5 en og samme tid har blik for b\u00e5de f\u00e6llesskabet og en selv. Udover\nman t\u00e6nker p\u00e5 sig selv \u2013 er der altid lige plads til man smider en femmer eller\nen Maribo \u00f8l i f\u00e6lleskabet. <\/p>\n\n\n\n For en gammel bureaukrat som\nmig er hj\u00e6lpsomheden, opm\u00e6rksomheden og varmen og omsorgen sl\u00e5ende.<\/p>\n\n\n\n Der er altid liv p\u00e5 havnen <\/p>\n\n\n\n om for\u00e5ret standerhejsning,\nhornfisketr\u00e6f i maj, p\u00e5lidelighedssejlads i juni, og nu Sankt Hans b\u00e5l, Den\nlokale kirke holder en \u00e5rlig udend\u00f8rs gudstjeneste og der er fester. Fester der\nopst\u00e5r spontant og fester ved store og sm\u00e5 lejligheder.<\/p>\n\n\n\n En k\u00f8benhavner kom en dag\nforbi havnen og udbr\u00f8d, da han tr\u00e5dte ud af sin bil. \u201dDet er langt ude det\nher\u201d. Havnefogeden kiggede p\u00e5 ham og sagde: \u201dDet er centrum\u201d. <\/p>\n\n\n\n K\u00f8benhavneren sagde: \u201dHvor er\nher smukt\u201d, mens han glemte alt om bureaukrati, matrikelkort og sm\u00e5tsk\u00e5ren rethaveri.<\/p>\n\n\n\n Vi vil nemlig fred her til\nlands som vi synger og hver by har sin heks og hver sogn sine trolde. Det har\nBlans ogs\u00e5. Dem vil\nvi nu sammen og muntert f\u00f8lge ud til bygr\u00e6nsen eller med sangens ord \u201dfra livet\nmed gl\u00e6desblus holde\u201d – for vi vil fred\nher til Blans.<\/p>\n\n\n\n Sankte\nHans Sankte Hans<\/p>\n\n\n\n\n\n 5 Artikel om F. Kielberg: Et portr\u00e6t af Ferdinand og Flora Kielberg. <\/strong><\/p>\n\n\n\n Byggematadoren (Frederiksborg Slot i Hiller\u00f8d og Tisvilde Badehotel):<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ferdinand Kielberg var i en lang \u00e5rr\u00e6kke en f\u00f8rende personlighed indenfor Hiller\u00f8ds h\u00e5ndv\u00e6rkerstand. <\/p>\n\n\n\n Han var en driftig bygherre og skabte en formue ved en omfattende byggevirksomhed. <\/p>\n\n\n\n Han stod bag mange imponerende bygningsv\u00e6rker i hele Nordsj\u00e6lland. <\/p>\n\n\n\n Heri blandt Kielbergs Huse p\u00e5 K\u00f8benhavnsvej (tidligere Alleen) i Hiller\u00f8d, kaldet de tre Pal\u00e6er. Da de var nye, repr\u00e6senterede de det vildeste af, hvad der kunne pr\u00e6steres af luksusbetonet privatbyggeri, og de blev betragtet som rene sev\u00e6rdigheder. <\/p>\n\n\n\n Ferdinand Kielberg var s\u00f8n af en murermester fra Kolding. Han blev f\u00f8dt den 10. december 1838 og d\u00f8de den 1. juni 1911. Flora (Caroline Florentine) f. Jensen blev f\u00f8dt 26. oktober 1843 og d\u00f8de 10. marts 1923.<\/p>\n\n\n\n \u00c6gteparret Ferdinand og Flora fik 11 b\u00f8rn. <\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n Det Kielbergske h\u00e5ndv\u00e6rkerdynasti<\/strong><\/p>\n\n\n\n Kielberg var sammen med andre (herunder den ber\u00f8mte arkitekt Martin Nyrup) ansvarlig for Frederiksborg Slots genopf\u00f8relse efter branden i 1859 fra start til slut. Som h\u00e6der for denne opgave er han i dag afbildet p\u00e5 en gobelin under trompeterstolen i slottets riddersal.<\/p>\n\n\n\n Arkitekt Albert Jensen, arkitekt Thomsen, kaptajn Hammelev, snedkermester H. Andersen, ariktekt Nyrup og murermester F. Kielberg (siddende med ryggen halvt til)<\/p>\n\n\n\n R\u00e5dhuset i Hiller\u00f8d har Kielberg bygget i 1888 efter tegning af V. Holck.<\/p>\n\n\n\n Anders Uhrskov beskriver n\u00e6rmere i \u201dUddrag af nye kulturbilleder 1849-1914\u201d, at F. Kielberg sammen med sine s\u00f8nner kom til at danne et helt h\u00e5ndv\u00e6rkerdynasti. Det var murermester Emil Kielberg (1872-1946) og t\u00f8mmermester Christian Kielberg (1878-1960). Alle tre var riddere af dannebrosordenen.<\/p>\n\n\n\n I \u00e5rene 1914-17 byggede de to s\u00f8nner \u201dEgelund\u201d, som arveprins Knud den 1. februar 1955 overdrog til Dansk arbejdsgiverforening, der ville benytte den smukke ejendom til konferencecenter.<\/p>\n\n\n\n 1906 byggede F. Kielberg og Christian Kielberg Villinger\u00f8d Kirke efter tegning af V. Holck. I 1909 byggede F. Kielberg og s\u00f8nnerne Frederiksborg Frimenighedskirke efter tegning af Ulrik Plesner. Nogle \u00e5r senere byggede de 2 br\u00f8dre, Emil og Christian Kielberg, Skovkirken i H\u00f8sterk\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n F. Kielberg byggede i 1904 Gadevang Kirke, hvor s\u00f8nnes\u00f8nnen – B\u00f8rge Kielberg – var pr\u00e6st og han blev senere pr\u00e6st i N\u00f8debo. <\/p>\n\n\n\n F. Kielberg var en meget betroet mand<\/strong> Han havde arbejde p\u00e5 Helsinge, Slagslunde, Farum, Lille Lyngby, Hornb\u00e6k og Humleb\u00e6k kirke. Kielberg havde alt arbejde p\u00e5 Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot og en del \u00e5r tillige p\u00e5 Kronborg Slot. Han havde alt arbejde p\u00e5 skovrider- og skovfogedboliger samt hegnsmandshusene.<\/p>\n\n\n\n Som lille kuriosum kan n\u00e6vnes, at han k\u00f8bte G\u00f8rl\u00f8se kirke i 1870\u00e9rne af staten og fik tiende. Solgte den igen for 6000 kr. i 1911.<\/p>\n\n\n\n Byggematador med social indsigt<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n Ferdinand Kielberg var ikke alene en driftig og initiativrig bygherre, han var ogs\u00e5 en meget gavmild person, der k\u00e6rede sig om de fattige, som p\u00e5 mange m\u00e5der p\u00e5 den tid levede et h\u00e5rdt liv. At murermesteren lagde v\u00e6gt p\u00e5 en social indsats i bred forstand, n\u00e6vnes i Svend Nielsens \u201dDet gamle Hiller\u00f8d – Bysvendens fort\u00e6llinger\u201d, hvor det fremg\u00e5r, at Ferdinand i en tale takkede en anden byggematador Fritz Milner, fordi han i en arbejdsfattig tid havde startet et foretagende, der havde skaffet mange arbejdere br\u00f8d p\u00e5 bordet i forbindelse med opf\u00f8relse af bankbygningen p\u00e5 torvet i Hiller\u00f8d i 1908.<\/p>\n\n\n\n Et andet eksempel p\u00e5 Ferdinands sociale vinkel er, at fiskerne i Tisvilde i 1895 s\u00f8gte sogner\u00e5det om \u00f8konomisk hj\u00e6lp til at etablere en b\u00f8lgebryder. Ferdinand tilb\u00f8d at betale 500 kr. til kommunen til dette projekt, under foruds\u00e6tning af, at kommunen betalte et tilsvarende bel\u00f8b. Sogner\u00e5det besluttede sig for at bevillige 600 kr. B\u00f8lgebryderen blev etableret, men dog f\u00f8rst i 1906-07.<\/p>\n\n\n\n Desuden var det velkendt, at Ferdinand gav den enkelte murer, der var ansat hos ham frihed til i udf\u00f8relsen af arbejdet at foretage udsmykninger p\u00e5 eget initiativ \u2013 og det gav arbejdsgl\u00e6de. <\/p>\n\n\n\n I taknemmelighed for deres Mester gav svendene i forbindelse med Flora og Ferdinands s\u00f8lvbryllup den 7. april 1890 2 store messinglysestager, hvor \u00e6gteparrets navne og datoen for tidspunktet for \u00e6gteskabets indg\u00e5else og s\u00f8lvbrylluppet er indgraveret. Lysestagerne ejes i dag af Lone Kielberg og Mikael Kielberg (s\u00f8skende)\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n S\u00f8lvbryllupsgave fra svendene<\/p>\n\n\n\n I et uddrag af en artikel af Borella-Hansen i tidsskriftet Jul i Nordsj\u00e6lland (1961) fremg\u00e5r det, at Ferdinand p\u00e5 sit kontor havde en lang hylde, hvorp\u00e5 der stod lige s\u00e5 mange cigarkasser, som han havde folk i arbejde, og p\u00e5 enden af hver kasse stod navnet p\u00e5 hvert enkelt arbejder. I disse kasser blev der hver uge i sommerens l\u00f8b lagt et bel\u00f8b af vedkommendes ugel\u00f8n til side. Alt efter frivillig overenskomst. N\u00e5r arbejdet var s\u00e5dan, at Mester var tilfreds, lagde han selv et bel\u00f8b i de forskellige kasser, som han fandt passende. N\u00e5r det s\u00e5 blev vinter, og frosten standsede arbejdet, stillede folkene p\u00e5 kontoret og s\u00e5 hed det: \u201dHvordan Mester? Kan der blive et lille tilskud til kul eller husleje\u201d \u2013 \u201dJa, lad os se, Christensen, hvad der er i kassen. Jo, der kan godt blive en tier eller to. Husk p\u00e5, det er Deres egne penge, men ingen ved, hvor lang og ond vinteren kan blive, s\u00e5 sk\u00e5n dem alligevel mest muligt\u201d. Det var datidens form for arbejdsl\u00f8shedskasse.<\/p>\n\n\n\n Det fremg\u00e5r videre, at hans patriarkalske indstilling gjaldt p\u00e5 mange andre omr\u00e5der. Det kom s\u00e5ledes til udtryk ved lejligheder som bryllup, konfirmation og begravelse, eller hvis en skulle \u00f8nske at bygge eget hus. Kom en til at tr\u00e6nge til en h\u00e5ndsr\u00e6kning eller en indflydelsesrig mands ord p\u00e5 rette sted, s\u00e5 var Mester altid den man trygt kunne henvende sig til.<\/p>\n\n\n\n V. Holck n\u00e6vner i sine erindringer, at Kielberg – ved Holcks mellemkomst – l\u00e5nte en h\u00e5ndv\u00e6rksmester 1200 kr. til at gennemf\u00f8re et byggeprojekt p\u00e5 Slottet. Arbejdet kom i gang og efter et halvt \u00e5r var h\u00e5ndv\u00e6rksmesteren i stand til at tilbagebetale l\u00e5net. Holck havde betinget sig 4% i rente. Da Ferdinand fik pengene udbr\u00f8d han: \u201dSkal jeg ogs\u00e5 have renter? Det plejer jeg aldrig at f\u00e5 af dem, jeg har udl\u00e5nt penge til\u201d.<\/p>\n\n\n\n Ferdinands andet barn, Laurits Kielberg (1868-1900), d\u00f8de tidligt af sygdom og efterlod sig enken Inger Christine (1865-1944) og fem b\u00f8rn. Da Ferdinand Kielberg byggede et af pal\u00e6erne p\u00e5 K\u00f8benhavnsvej, bestod det af 2 x 5 og 2 x 3 v\u00e6relseslejligheder, og svigerdatteren og hendes fem b\u00f8rn flyttede ind i en af lejlighederne. Enken boede der frem til sin d\u00f8d. Den ene af hendes s\u00f8nner (min farfar, som var stats.autoriseret revisor) k\u00f8bte ejendommen i 1936 s\u00e5 hans mor fortsat kunne leve og bo ubekymret.<\/p>\n\n\n\n F. Kielbergs svigerdatter, Christine (1865-1944). Blev enke i 1900 med fem b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n Anders Uhrskov beskriver i \u201dFra stavnsb\u00e5nd til vore dage\u201d, bind 2, at murer Anders Christensen i 1880 kom til at arbejde hos Kielberg. Anders Christensen blev formand hos Kielberg, hvad han var til 1899. Christensen var med til at bygge r\u00e5dhuset i Hiller\u00f8d fra 1887-88, som Kielberg havde i kompagni med murermester Svendsen, men p\u00e5 den bygning var Kielberg og Svendsen selv form\u00e6nd. Den ene om formiddagen, den anden om eftermiddagen!<\/p>\n\n\n\n Anders Uhrskov n\u00e6vner videre, at Kielberg foruden sine byggeaktiviteter var aktiv i lokalpolitik. Resultatet af kommunevalget viser, at han var kendt og afholdt i Hiller\u00f8d. Fra Hiller\u00f8d By, 1925, fremg\u00e5r det, at F. Kielberg fik 182 ud af de 350 afgivne ved kommunevalget i 1882. Det m\u00e5 vel betegnes som en sikker valgsejr.<\/p>\n\n\n\n Byggematadoren tilbyder at donere store kontantbel\u00f8b til togdrift <\/strong><\/p>\n\n\n\n Ved F. Kielbergs mellemkomst blev banestr\u00e6kningen fra Kagerup til Helsinge forl\u00e6nget. Det bet\u00f8d at transporttiden til Tisvilde blev meget kortere, og det indebar flere g\u00e6ster. Ved \u00e5bningen af str\u00e6kningen skriver G. Thage: \u201dHvorn\u00e5r tanken om en jernbane til Tisvilde f\u00f8rste gang dukker op, st\u00e5r ikke ganske klart, men det er n\u00e6rliggende at forestille sig, at anl\u00e6gget af Kagerup-Helsinge banen ogs\u00e5 i egnen mellem Helsinge og Tisvilde har vakt jernbane\u00f8nsker. I hvert fald kom tanken til udtryk p\u00e5 selve \u00e5bningsdagen den 16. juni 1897. Ved den festmiddag p\u00e5 Helsinge kro, som afsluttede Helsinge banens \u00e5bningsdag udtalte murermester Kielberg, Hiller\u00f8d, som i 1894-95 havde oprettet Tisvilde Badehotel, at den bane kun havde en fejl, den var ikke lang nok; den skulle g\u00e5 til Tisvilde, til Vandet.\u201d<\/p>\n\n\n\n En lille anekdote: Kielberg fik ved sin bolig p\u00e5 K\u00f8benhavnsvej oprettet et trinbr\u00e6t, som eksisterer den dag i dag, s\u00e5 han lettere kunne komme til Tisvilde!<\/p>\n\n\n\n I Rigsdagen dr\u00f8ftedes og behandledes i de f\u00f8lgende \u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let om forl\u00e6ngelse af banen til Tisvilde. Anl\u00e6gsudgifterne sk\u00f8nnedes at v\u00e6re 370.000 til 400.000 kr.<\/p>\n\n\n\n G. Thage skriver om kapitalsp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dMan dr\u00f8ftede endvidere kapitalsp\u00f8rgsm\u00e5let. Formen for tilvejebringelse af kapitalen, dels som aktier og dels som l\u00e5n. Af de mange forskellige udtalelser, der faldt ved denne lejlighed er der s\u00e6rlig grund til at n\u00e6vne f\u00f8lgende efter avisreferater:<\/p>\n\n\n\n Murermester Kielberg: \u201dJeg synes ikke, det var et stort offer, om de forskellige g\u00e5rdm\u00e6nd ydede nogle tusinde kroner, da jordene her ude vil stige betydeligt i V\u00e6rdi. Jeg vil for mit vedkommende straks tegne mig for 30.000 kr.\u201d.\u201d<\/p>\n\n\n\n Dannebrogorden<\/strong><\/p>\n\n\n\n For hans virke blev han i 1907 af Frederik den Ottende h\u00e6dret med en Dannebrogorden. Ridder af Dannebrog tildeles typisk til personer, som har arbejdet i tro tjeneste for staten eller som embedsmand, officer, diplomat eller politiker, og ikke s\u00e5 ofte til h\u00e5ndv\u00e6rkere. S\u00e5 det er imponerende, at han fik tildelt den. I hans egen beskrivelse af sine meritter, som han udarbejdede i forbindelse med tildelingen, har han i en ydmyg tone beskrevet sit arbejdsliv som f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg har g\u00e5et i skole i Kolding Realskole og som l\u00e6rling g\u00e5et i aftenskole og f\u00e5et undervisning i tegning. Efter at v\u00e6re blevet konfirmeret rejste jeg til Christiania, hvor jeg arbejdede p\u00e5 Stortingsbygningen. Derfra tog jeg 1862 til Frederiksborg og arbejdede p\u00e5 slottets genopf\u00f8rsel til dette arbejde standsede p\u00e5 grund af pengemangel.<\/em><\/p>\n\n\n\n Blev herefter i 1864 sendt til Fredensborg slot som formand for et hold folk herfra, blev i Fredensborg formand for murermester Wienberg. Derefter blev arbejdet overdraget mig for egen regning.<\/em><\/p>\n\n\n\n I 1874 flytter jeg p\u00e5 opfordring tilbage til Frederiksborg Slot, da arbejdet med hj\u00e6lp af Brygger Jacobsen hj\u00e6lp fuldf\u00f8res. Dette arbejde blev samtidig overdraget mig som murermester. <\/em><\/p>\n\n\n\n I alle disse \u00e5r har jeg og ved hj\u00e6lp af mine s\u00f8nner kunne tilfredsstille bygningsinspekt\u00f8ren Kammerherre Meldahl, s\u00e5ledes at jeg har kunnet bibeholde og endnu har arbejdet ved skift af 2 slotte. Endvidere har jeg foruden mange private bygninger opf\u00f8rt, Amtets R\u00e5dhus i Hiller\u00f8d, Frederiksborg Amts Sparekasse, User\u00f8d sygehus, skovridder og skovfoged boliger, opf\u00f8rt en ny kirke i Gadevang ligeledes som i Villinger\u00f8d og opf\u00f8rer i \u00e5r en ny kirke i H\u00f8sterkj\u00f8b.<\/em><\/p>\n\n\n\n Foruden har jeg restaureret samtlige kirker i Nordsj\u00e6lland (til dels som formand for Wienberg) og har siddet og er endnu i industriforeningens bestyrelse i godt 20 \u00e5r og mange andre bestyrelser. og har v\u00e6ret medstifter af Hiller\u00f8d og Amagerbank Bank og siddet i Bankr\u00e5det, har v\u00e6ret formand for den lokale arbejdsgiverforening her i byen, er repr\u00e6sentant for Hiller\u00f8d By i Hiller\u00f8d-Frederiksv\u00e6rkbanen og har endelig siddet i Hiller\u00f8d Byr\u00e5d i 24 \u00e5r.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Mange af F. Kielbergs huse og bygninger eksisterer i dag. F. Kielberg bliver fortsat n\u00e6vnt i ejendomsm\u00e6glernes boligannoncer, hvor der reklameres med, at huset er bygget af F. Kielberg \u2013 som et kvalitetsstempel. <\/p>\n\n\n\n Batzker Bakke 27 til salg<\/p>\n\n\n\n Nekrolog i Amtsavisen<\/strong><\/p>\n\n\n\n I 1911 d\u00f8de Ferdinand Kielberg, og hans to s\u00f8nner overtog arbejdet p\u00e5 to af slottene, den ene murerarbejdet, den anden t\u00f8mmerarbejdet. <\/p>\n\n\n\n Frederiksborg Amtsavis bragte den 2. juni 1911 en nekrolog, hvor flere af hans meritter og dynastiet er omtalt.<\/p>\n\n\n\n \u201dEn af byens og egnes mest kendte m\u00e6nd, Murermester F. Kielberg, er tidligt i gaar afgaaet ved d\u00f8den i en alder af 72 \u00bd \u00e5r.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er en ualmindelig virksom og dygtig mand, der med gamle Kielberg er gaaet bort. Han var ikke alene langt byens st\u00f8rste ejendomsbesidder, (5 store huse i Allen, svendehjemmet \u201dSj\u00e6lland\u201d (dato til tidslinje?), gl. sparekasse, hans egen villa, cementfabrikken (dato til tidslinje?) m.m.) men havde ogsaa en omfattende virksomhed som ejer og v\u00e6rt p\u00e5 Tisvilde badehotel.<\/em><\/p>\n\n\n\n Ved siden af har Hr. Kielberg haft en betydelig gerning, der nu mest er gaaet over p\u00e5 s\u00f8nnernes h\u00e6nder; det var anerkendt af alle, som kendte dertil, at Kielberg var en human arbejdsgiver, der t\u00e6nkte p\u00e5 sine folk, ogsaa i den tid, det var knapt med arbejde. Kielberg fik overdraget statens arbejder p\u00e5 Fredensborg, Kronborg og Frederikborgs slotsbygninger, saavel som reparationsarbejder p\u00e5 kirkerne (datoer til tidslinjen).<\/em><\/p>\n\n\n\n I 1882 valgtes Kielberg ind i Hiller\u00f8d byraad, og sad der siden i over 24 aar. I industriforeningen var Kielberg i mange aar bestyrelsesmedlem og var ved sin d\u00f8d medlem af bankens raad. Han var dekoreret med Dannebrogordenens Ridderkors.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n En sti i Tisvilde fik i 2023 navn efter Ferdinand og Flora Kielberg<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u201dF. Kielberg-stien\u201d ligger i Tisvilde og g\u00e5r fra vejen \u201dVed Stranden\u201d til det store trappeanl\u00e6g, der f\u00f8rer op til Hyrdebakken, hvor Ferdinand Kielberg for egen regning og risiko, sammen med arkitekt V. Holck som arkitekt, opf\u00f8rte Tisvildes f\u00f8rste og st\u00f8rste badehotel i 1895. Der var tale om et stateligt badehotel med en formidabel udsigt over Kattegat. Med hotellet var Ferdinand og Flora Kielberg med til at omdanne Tisvilde fra et fattigt fiskerleje til et ferieparadis.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Et fint lille h\u00e6fte med beskrivelse af 16 stier i Tisvilde<\/p>\n\n\n\n F. Kielberg-stien. Stien ligger nedenfor, hvor badehotellet l\u00e5 ved Hyrdebakken. Kielbergs sommerhus ses i billedets \u00f8verste h\u00f8jre hj\u00f8rne.<\/p>\n\n\n\n Tisvilde Badehotel <\/strong><\/p>\n\n\n\n Da det nye hotel stod f\u00e6rdigt blev det beskrevet og omtalt mange steder. Det er bl.a. beskrevet i bladet\u201d Hver 8. Dag\u201d juli-sept. \u201dEfter at v\u00e6re kommet igennem Tisvilde BY, h\u00f8iner terr\u00e6net sig, indtil Toppen er n\u00e5et af de tildels gr\u00e6skl\u00e6dte Brinker ved Havet. Fra disse overskues p\u00e5 \u00e9n Gang Strandbredden, Fiskerlejet og Havet, ligesom den m\u00e6gtige Skov og man f\u00e6ngsles af den storsl\u00e5ede og maleriske natur. Med rette blik p\u00e5 disse Omgivelser er da ogs\u00e5 i 1895 det anseelige i Empirestil byggede hotel opf\u00f8rt p\u00e5 ovenn\u00e6vnte Brinker. I den forreste store Bygning, er der i Stueetagen h\u00f8ie og rummelige, med megen smag udstyrede Restaurationslokaler med Billiardv\u00e6relse og Veranda, medens Gj\u00e6stev\u00e6relserne ligger i Etagerne ovenover. Denne Bygning er forbundet en anden, endnu st\u00f8rre Pensionatsafdeling. Forbindelsen mellem disse tilvejebringes ved den mellemliggende h\u00f8ie og luftige Spisesal, med vinduer b\u00e5de ud mod Vandet og Landet. I Pensionatsbygningen findes 70 smukt monterede V\u00e6relser\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n Tisvilde Badehotel (1895-1953)<\/p>\n\n\n\n Driften af hotellet stod Flora Kielberg for. Hun var en st\u00e6rk kvinde som forestod driften af det store hotel. Herunder den daglige madlavning og servering i restauranten. Hun fortsatte med at st\u00e5 for driften af hotellet ogs\u00e5 efter hun blev enke. Dejligt for os efterkommere af have en st\u00e6rk kvindefigur at l\u00e6ne os op af.<\/p>\n\n\n\n Udover hotellet opf\u00f8rte F. Kielberg et sommerhus til sig selv og en del andre sommerhuse samt en bolig til de ansatte. <\/p>\n\n\n\n Hotellet var gennem mange \u00e5r ramme for mange prominente g\u00e6ster og familien, indtil det i 1953 blev revet ned. <\/p>\n\n\n\n Efter krigen blev hotellet brugt til at huse tyske flygtninge. Hotellet var herefter nedslidt. <\/p>\n\n\n\n Nogle \u00e5r efter F. Kielbergs d\u00f8d i 1911 solgte Flora hotellet i 1916 og tre \u00e5r efter blev hotellet igen solgt for 750.000 kr. Hotellet havde herefter forskellige ejere. Under 2 verdenskrig holdt tyskerne til i hotellets bygninger, og hotellet husede efter krigen mellem 1945-47 tyske flygtninge. Det blev revet ned i begyndelsen 1950\u00e9rne.<\/p>\n\n\n\n Det var i \u00f8vrigt forbudt for danskere efter krigen at have kontakt med flygtningene. Der var imidlertid en ung mand fra Tisvilde der ikke kunne modst\u00e5 fristelsen og blev opdaget og fik et par m\u00e5neders f\u00e6ngsel. Da han blev l\u00f8sladt spurgte hans venner om det var det v\u00e6rd? Ja, det kan I tro, svarede han.<\/p>\n\n\n\n F. Kielbergs barnebarn Gudrun Hassel (datter af \u00c5ge Hassel og Oline Kielberg) blev gift med J\u00f8rgen Saxild, der i 1955 overdrog arealet, hvor hotellet l\u00e5 og for\u00e6rede det til kommunen mod, at arealet blev fredet. <\/p>\n\n\n\n J\u00f8rgen Saxild rejste en sten for sin \u00e6gtef\u00e6lle Gudrun. Stenen st\u00e5r der den dag i dag p\u00e5 Hyrdebakken. P\u00e5 stenen st\u00e5r: \u201dTIL MINDE OM GUDRUN SAXILD f. HASSEL (1892-1953) MODTOG VEJBY-TIBIRKE KOMMUNE DETTE OMR\u00c5DE SOM EN GAVE FRA ING J\u00d8RGEN SAXILD\u201d<\/p>\n\n\n\n Mindesten for Gudrun Saxild (1892-1953) (barnebarn af F. Kielberg).<\/p>\n\n\n\n At bygge hotellet i Tisvilde var en stor opgave<\/strong><\/p>\n\n\n\n Byggeriet var brolagt med mange udfordringer. F. Kielberg havde en del at t\u00e6nke over, inden han gik i gang med at opf\u00f8re et hotel i denne \u00f8de landsdel uden komfortable transportveje. Det tog f.eks. ca. 3 timer at komme fra Hiller\u00f8d til Tisvilde. De lokale fiskere levede et isoleret liv, som gav god grobund for overtro og varsler og levem\u00e5de som var diametralt modsat det ferieparadis, som F. Kielberg \u00f8nskede at skabe, og hvor der var plads til at nyde g\u00e5ture i den unikke natur og badeture i Kattegat. <\/p>\n\n\n\n F. Kielberg var en vision\u00e6r mand og s\u00e5 de kvaliteter, som Tisvilde b\u00f8d p\u00e5. Omr\u00e5det var fattigt og jorden billig og Kielberg k\u00f8bte i 1894 hele arealet fra vejen og ned til stranden \u2013 i alt et par t\u00f8nder land \u2013 for 300 kr. \u00c5ret efter k\u00f8bte han endnu et stykke for 1000 kr., og i \u00e5rene fra 1894 opf\u00f8rte han Tisvilde Badehotel, som han ejede og drev. <\/p>\n\n\n\n Det var n\u00f8dvendigt, at hotellet fik egen elforsyning, vindm\u00f8lle og der var et pumpev\u00e6rk med br\u00f8nd og tilh\u00f8rende r\u00f8rledninger. Transportforholdende til og fra Tisvilde var n\u00e6rmest ikke eksisterende, og der var store problemer med at f\u00e5 leveret materialet til opf\u00f8relse af hotellet. Materialerne kunne ikke komme ad landevejen, men m\u00e5tte transporters via s\u00f8vejen i store pramme, som lagde til p\u00e5 en interimistisk anl\u00f8bsbro neden for Hyrdebakken. <\/p>\n\n\n\n Hotellet havde brug for at opbevare store m\u00e6ngder f\u00f8devarer. Ogs\u00e5 denne udfordring blev l\u00f8st. I artiklen \u201dTisvilde Badehotels isk\u00e6lder\u201d (2018) af Michael Hannibal Ahlstr\u00f6m fremg\u00e5r det, at der midtvejs nede ad skr\u00e6nten er fundet et hul, som har vist sig at v\u00e6re indgangen til forl\u00f8beren til et moderne k\u00f8le-fryseskab. Isk\u00e6lderen blev opf\u00f8rt samtidigt med hotellet og blev anvendt til at nedk\u00f8le drikkevarer og forl\u00e6nge f\u00f8devarernes holdbarhed. K\u00e6lderen blev anlagt med en br\u00f8nd, der blev fyldt med is fra Tisvilde Bymose. Det fort\u00e6lles via mundtlige overleveringer, at isen kunne holde sig n\u00e6sten et \u00e5r (hvor kommer dette fra? Er det noget du har f\u00e5et fortalt af familien, noget nogle i Tisvilde har fortalt eller noget du har l\u00e6st?).<\/p>\n\n\n\n Da hotellet stod klart fik det rigtig gode anmeldelser. Det ser man i \u201dVejleder for bes\u00f8gende\u201d med tekst af Valdemar Seeger i 1996. Her fremg\u00e5r det, at \u201dHotellet m\u00e5 siges at have afhjulpet et virkeligt savn, ligesom det ogs\u00e5 hovedsageligt skyldes dette, at Fremmedbes\u00f8get p\u00e5 denne tidligere liden kendte Egn i de senere Aar er steget betydeligt. For at n\u00e5 frem til Hotellet m\u00e5tte man benytte dagvognen fra Kagerup Station, og hotellet der har en fortrinlig Restaurant, en stor r\u00e6kke velmonterede V\u00e6relser, og som f\u00f8rer moderate Priser, anbefales p\u00e5 det bedste\u201d<\/em>. <\/p>\n\n\n\n Familiens nuv\u00e6rende tilknytning til Tisvilde<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ingen af os har i dag s\u00e5 meget som en kubikcentimeter jord hverken i Hiller\u00f8d eller Tisvilde. <\/p>\n\n\n\n Vores tilknytning kommer mere af herkomst end adkomst. <\/p>\n\n\n\n Vi har en st\u00e6rk tilknytning til begge steder, dog nok mest til Tisvilde b\u00e5ret af den st\u00e6rke fort\u00e6lling, som blev skabt af Ferdinand og Flora Kielberg. <\/p>\n\n\n\n Flere af Ferdinand og Floras b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn havde sommerhuse i Tisvilde. <\/p>\n\n\n\n Datteren, Gunna (1885-1959), p\u00e5 Gr\u00fcnersvej 11.<\/p>\n\n\n\n Gr\u00fcnersvej 11<\/p>\n\n\n\n Barnebarnet, Ferdinand, min farfar, havde sommerhus p\u00e5 Helenekildevej 22, hvor mine sommerferier blev holdt i en dejlig atmosf\u00e6re, med fine rutiner og ja, k\u00e6rlig omsorg.<\/p>\n\n\n\n Der var morgenbadning, siesta, badning om eftermiddagen og hen til solnedgangsbakken om aftenen. <\/p>\n\n\n\n Min farfar, Ferdinand Kielberg (1896-1970)<\/p>\n\n\n\n Min tilknytning begyndte i mit livs f\u00f8rste sommer, hvor jeg blev d\u00f8bt i Tibirke Kirke i juli 1950.<\/p>\n\n\n\nTIL SALG:<\/h2>\n\n\n\n
Georg Jensen Magnolia S\u00f8lv bakke, kaffekande, sukkersk\u00e5l og fl\u00f8dekande: <\/h2>\n\n\n\n
https:\/\/www.facebook.com\/p\/Guldsmedens-v\u00e6rksted-100063456971979\/?locale=da_DK<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/kielberg.dk\/wp-uploads\/2024\/01\/IMG_8836-scaled.jpg\")
<\/a>B\u00f8ger og Bem\u00e6rkninger<\/h2>\n\n\n\n
Her finder du en <\/h4>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Mikael er pensionist, tidligere chefkonsulent, cand.jur. i det offentlige, uddannet advokat – speciale: socialret og personskadeerstatning – og tidligere censor p\u00e5 KU, RUC, AU og de sociale h\u00f8jskoler.
Nu klar til lidt af hvert<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n