Velkommen til – kielberg.dk
KONTAKT OPLYSNINGER:
Adresse: Gartnersvinget 10, 2800 Kgs Lyngby
(Har lejet min ejendom, Frændevej 16, 2870 Dyssegård ud)
Fleksbolig: Blanshovedvej 15, Blans Havn, 4941 Bandholm
Land: Danmark
Mobil: 61668580
Mail: mikael@kielberg.dk
TIL SALG:
Georg Jensen Magnolia Sølv bakke, kaffekande, sukkerskål og flødekande:
Henvendelse Guldsmedens Værksted, Maribo:
https://www.facebook.com/p/Guldsmedens-værksted-100063456971979/?locale=da_DK
Bøger og Bemærkninger
Her finder du en
1) oversigt over Vivi Kielbergs biokemibøger,
2) Mikael Kielbergs jurabøger.
3) Herudover kan du læse hæftet “Rundt om Lolland – i en sejlbåd” ,
4) Mikaels båltale i Blans Havn, 2019,
5) Artikel om F. Kielberg – Byggematadoren (Frederiksborg Slot og Tisvilde Badehotel)
6) Miks skole fra 1957 til 1966 – grundskolen
7) Link til Airbnb – udlejning af Miks Havnehytte i Blans Havn: (højre klik på linket og tryk gå til adresse)
https://www.airbnb.dk/rooms/992604312547578285?check_in=2024-01-19&check_out=2024-01-24&guests=1&adults=2&s=67&unique_share_id=126c4752-882b-4749-9dbe-05758f81b47b
1 Vivi Kielbergs biokemibøger:
Celledyrkning – En praktisk håndbog i dyrkning af mammale celler. Gads Forlag
Cellodling – En praktisk handbok i odling av mammalieceller. AB Labassco Förlag
Proteiner – oprensning og karakterisering. Gyldendal. 4. udgave, 4. oplag (august 2020)
DNA og RNA – en håndbog. Gads Forlag
2 Mikael Kielbergs Jurabøger:
Mikael er pensionist, tidligere chefkonsulent, cand.jur. i det offentlige, uddannet advokat – speciale: socialret og personskadeerstatning – og tidligere censor på KU, RUC, AU og de sociale højskoler.
Nu klar til lidt af hvert
Socialrettens almindelige del, 1994 GadJura
Artikel i Juristen, november 1995, Rettighedssubjektet i den sociale lovgivning
Socialrettens almindelige del, 2. reviderede udgave, 1996 GadJura
Artikel i Jurainformation om opholdskommuner og refusion, særnummer august 2000
Socialret. Tilbagebetaling, forældelse, modregning og inddrivelse, GadJura/Thomson A/S, 2000. (Karnov)
Arbejdsskadesikring, 4. kommenterede udgave, 2004, Thomsons forlag (karnov)
Arbejdsskadesikring, 5. kommenterede udgave, 2009, Thomsons Reuters forlag (Karnov)
Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen om genoptagelse, 2009
Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen om erstatning til deltidsansatte, 2010
Socialret, Opholdskommune, Refusion, 2011, Forlaget Jurainformation
Artikel i UfR. § 17a: Tabsuafhængig erstatning i personskadeerstatningen. U.2011B.173
Arbejdsskadesikringsloven, 6. kommenterede udgave oktober 2016, KarnovGroup.
Socialret, 2. reviderede udgave. Tilbagebetaling – Forældelse – Modregning -Inddrivelse, 2018 Karnov Group (sammen med Sarah Toron Sørensen)
3 Her kan du nedenfor læse hæftet “Rundt om Lolland – i en sejlbåd”
Loll-and i bogform under udarbejdelse
Er aktuelt ved at skrive en bog om Lolland. Vi ønsker – gennem ord og billeder – at give lollikerne en talerstol, et vindue, en mulighed for at fortælle deres historie og liv gennem tiderne. Vi vil yde en modvægt til de negative historier om udkantsdanmark og lade lollikerne komme til orde med deres historie og visioner – individuelt og for øen som helhed. Bogen er historisk, men peger også frem som en moderne beskrivelse af Lolland som et fantastisk sted at bo, leve, arbejde og tilbringe fritiden. Og med uanede oplevelsesmuligheder for turisterne. Bogen kommer til at bestå af lige dele foto og tekst. Bogen har et omfang svarende til 650 til 800 sider. Bogen handler om livsvilkår, landliv, industri, boliger, maleri, litteratur, historie, og om landskaber og natur. Den er en mosaik, som gennem ca. 40 essays beskriver Lolland, og som trækker på forfatternes egne oplevelser og erindringer. Det er en fortælling om mennesker, liv og kultur gennem tiderne ? og om kendte personer, erhvervsmænd, forfattere, malere, godsejere og visionære foregangsmænd. Bogen peger frem ved at komme med bud på leve- og bæredygtige nutidige erhverv som f.eks. frugtavl, fiskeri, turisme, forædling af fødevarer, økologi og udvikling af energikilder. Desuden udbreder bogen tankerne om selvforsyning og egenproduktion, baseret på lokal selvforvaltning og initiativ. Lolland har meget potentiale, men der går mange positive og ubrugte muligheder tabt, når alt ses gennem negative briller. Vi ønsker at beskrive livet på Lolland og Lolland som mulighedernes ø ? historisk, i nutiden og fremtiden ? i tekst og billeder. Vi er frustrerede over den negative omtale, der ofte gives af Lolland ? billedet af Lolland i offentligheden, er simpelthen ikke dækkende. Vores fokus har ? os bekendt – ikke tidligere været genstand for en systematisk, indsigtsfuld, poetisk, autentisk behandling. Vi er to om bogen – vi har gået i skole sammen og er begge opvokset på Lolland. Mogens Hansen (kendt for sine fine fuglebøger) på en gård. Jeg i Knuthenborg Park – Nordeuropas smukkeste herregårds park.
Har du lyst til at læse et kapitel fra bogen – så tryk på link nedenfor: Så kommer du til hæftet: “Lolland rundt – i en sejlbåd” .
https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3Aea3c537c-0b1d-43b0-8376-d35677eb4ec6
(Blok adressen ind og tryk på “gå til adresse”.)
4 Sankt Hans. Båltale i Blans Havn 2019 v/ Mikael Kielberg
Først tak for ordet.
Efter 40 år – efter 40 år som bureaukrat i Hovedstaden er gensynet med den egn som jeg har trådt tyndt med mine små barnefødder en meget stor glæde.
Jeg vil her i aften nævne eksempler på de glæder. På noget af det fine ved Blans og Blans Havn. Noget om Stedet. Noget om Menneskene.
Blans Hoved. Blans Havn. Blans Bådeklub. Til Vands og til Blans. Stedet og hyggen. Noget der altid har været her. Også den gang der var vikinger. Dengang der var vendere. Og ja i stenalderen. De kom padlende i deres kanoer og tænkte: ”Her bliver vi”.
Og nu står vi her ved Sankt Hans bålet. Det er dejligt og trygt at tænke på, at sådan har det altid været.
Jeg selv var her første gang i vinteren 53/54 – altså for 65 år siden. Nu er jeg her igen – og nu med barndommens proteiner i sindet.
Her er høduft og her er havluft.
Ja ”Ingen steder i Norden er Gud så god som på Lolland. Markerne bugner af hans venlighed. Den lave ø ligger og gynger i et hav, der hverken er salt eller fersk, men karsk og mildt, begge dele” – som Kaj Munk sagde.
Om morgenen ser man – solen står op, Og mågerne, svanerne, ænderne, fiskehejren og ind i mellem havørnen blander sig med lyden fra en påhængsmotor og lidt senere dukker en lille jolle op med en fisker, som skal ud at rygte sit garn.
Motoren bryder stilheden og ja selv motoren er på sin egen måde en del af naturen.
Lyden fra motoren fylder himmelrummet, mens den let og bølgende får båden til at skyde en fart, der passer til vind og vejr.
Der er en tryghed over den lyd, og den minder om hjerterytmen som det lille barn mærker ved morens bryst.
Om aftenen stilheden og solen er på vej ned over Kragenæs og øerne og den dejlige lilla farve fylder himlen og freden sænker sig. Og det er tid at komme hjem og måske i seng.
Havnen bygger bro mellem søfolket og landkrabberne.
Alle hører på en eller anden måde til nede i havnen – både ham der skal ned til sit skiv og ham der kører en tur og har kæresten og frokosten med og nyder livet, mens tiden er med dem.
Hvad laver man i Blans Havn? Alt og ingenting. Man står med hænderne i lommerne og kikker.
Det gør man i havne. Der skal bare være lidt bolværk og et par både så standser man op og bliver fortabt.
En mand sidder i sin jolle og ordner sit garn og fiskekroge eller er ved at skille sin påhængsmotor ad.
En anden står og ordner fisk. Og alle skibene ligger og vugger.
Når det frisker op og det piver i riggen skal man lige sikre at alt er som det skal være.
Livet i Blans og Blans Havn er formet gennem vejr og vind og af den sunde indstilling, som opstår når man lever med og i naturen.
Blans og Blans Havn er en tidslomme. Her står tiden stille mens livet bevæger sig og følger sin egen rytme.
Livet i Blans Havn er skabt af generationer.
Det særlige ved livet i Blans er, at man på en og samme tid har blik for både fællesskabet og en selv. Udover man tænker på sig selv – er der altid lige plads til man smider en femmer eller en Maribo øl i fælleskabet.
For en gammel bureaukrat som mig er hjælpsomheden, opmærksomheden og varmen og omsorgen slående.
Der er altid liv på havnen
om foråret standerhejsning, hornfisketræf i maj, pålidelighedssejlads i juni, og nu Sankt Hans bål, Den lokale kirke holder en årlig udendørs gudstjeneste og der er fester. Fester der opstår spontant og fester ved store og små lejligheder.
En københavner kom en dag forbi havnen og udbrød, da han trådte ud af sin bil. ”Det er langt ude det her”. Havnefogeden kiggede på ham og sagde: ”Det er centrum”.
Københavneren sagde: ”Hvor er her smukt”, mens han glemte alt om bureaukrati, matrikelkort og småtskåren rethaveri.
Vi vil nemlig fred her til lands som vi synger og hver by har sin heks og hver sogn sine trolde. Det har Blans også. Dem vil vi nu sammen og muntert følge ud til bygrænsen eller med sangens ord ”fra livet med glædesblus holde” – for vi vil fred her til Blans.
Sankte Hans Sankte Hans
5 Artikel om F. Kielberg: Et portræt af Ferdinand og Flora Kielberg.
Byggematadoren (Frederiksborg Slot i Hillerød og Tisvilde Badehotel):
Ferdinand Kielberg var i en lang årrække en førende personlighed indenfor Hillerøds håndværkerstand.
Han var en driftig bygherre og skabte en formue ved en omfattende byggevirksomhed.
Han stod bag mange imponerende bygningsværker i hele Nordsjælland.
Heri blandt Kielbergs Huse på Københavnsvej (tidligere Alleen) i Hillerød, kaldet de tre Palæer. Da de var nye, repræsenterede de det vildeste af, hvad der kunne præsteres af luksusbetonet privatbyggeri, og de blev betragtet som rene seværdigheder.
Ferdinand Kielberg var søn af en murermester fra Kolding. Han blev født den 10. december 1838 og døde den 1. juni 1911. Flora (Caroline Florentine) f. Jensen blev født 26. oktober 1843 og døde 10. marts 1923.
Ægteparret Ferdinand og Flora fik 11 børn.
Det Kielbergske håndværkerdynasti
Kielberg var sammen med andre (herunder den berømte arkitekt Martin Nyrup) ansvarlig for Frederiksborg Slots genopførelse efter branden i 1859 fra start til slut. Som hæder for denne opgave er han i dag afbildet på en gobelin under trompeterstolen i slottets riddersal.
Arkitekt Albert Jensen, arkitekt Thomsen, kaptajn Hammelev, snedkermester H. Andersen, ariktekt Nyrup og murermester F. Kielberg (siddende med ryggen halvt til)
Rådhuset i Hillerød har Kielberg bygget i 1888 efter tegning af V. Holck.
Anders Uhrskov beskriver nærmere i ”Uddrag af nye kulturbilleder 1849-1914”, at F. Kielberg sammen med sine sønner kom til at danne et helt håndværkerdynasti. Det var murermester Emil Kielberg (1872-1946) og tømmermester Christian Kielberg (1878-1960). Alle tre var riddere af dannebrosordenen.
I årene 1914-17 byggede de to sønner ”Egelund”, som arveprins Knud den 1. februar 1955 overdrog til Dansk arbejdsgiverforening, der ville benytte den smukke ejendom til konferencecenter.
1906 byggede F. Kielberg og Christian Kielberg Villingerød Kirke efter tegning af V. Holck. I 1909 byggede F. Kielberg og sønnerne Frederiksborg Frimenighedskirke efter tegning af Ulrik Plesner. Nogle år senere byggede de 2 brødre, Emil og Christian Kielberg, Skovkirken i Høsterkøb.
F. Kielberg byggede i 1904 Gadevang Kirke, hvor sønnesønnen – Børge Kielberg – var præst og han blev senere præst i Nødebo.
F. Kielberg var en meget betroet mand Han havde arbejde på Helsinge, Slagslunde, Farum, Lille Lyngby, Hornbæk og Humlebæk kirke. Kielberg havde alt arbejde på Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot og en del år tillige på Kronborg Slot. Han havde alt arbejde på skovrider- og skovfogedboliger samt hegnsmandshusene.
Som lille kuriosum kan nævnes, at han købte Gørløse kirke i 1870érne af staten og fik tiende. Solgte den igen for 6000 kr. i 1911.
Byggematador med social indsigt
Ferdinand Kielberg var ikke alene en driftig og initiativrig bygherre, han var også en meget gavmild person, der kærede sig om de fattige, som på mange måder på den tid levede et hårdt liv. At murermesteren lagde vægt på en social indsats i bred forstand, nævnes i Svend Nielsens ”Det gamle Hillerød – Bysvendens fortællinger”, hvor det fremgår, at Ferdinand i en tale takkede en anden byggematador Fritz Milner, fordi han i en arbejdsfattig tid havde startet et foretagende, der havde skaffet mange arbejdere brød på bordet i forbindelse med opførelse af bankbygningen på torvet i Hillerød i 1908.
Et andet eksempel på Ferdinands sociale vinkel er, at fiskerne i Tisvilde i 1895 søgte sognerådet om økonomisk hjælp til at etablere en bølgebryder. Ferdinand tilbød at betale 500 kr. til kommunen til dette projekt, under forudsætning af, at kommunen betalte et tilsvarende beløb. Sognerådet besluttede sig for at bevillige 600 kr. Bølgebryderen blev etableret, men dog først i 1906-07.
Desuden var det velkendt, at Ferdinand gav den enkelte murer, der var ansat hos ham frihed til i udførelsen af arbejdet at foretage udsmykninger på eget initiativ – og det gav arbejdsglæde.
I taknemmelighed for deres Mester gav svendene i forbindelse med Flora og Ferdinands sølvbryllup den 7. april 1890 2 store messinglysestager, hvor ægteparrets navne og datoen for tidspunktet for ægteskabets indgåelse og sølvbrylluppet er indgraveret. Lysestagerne ejes i dag af Lone Kielberg og Mikael Kielberg (søskende)
Sølvbryllupsgave fra svendene
I et uddrag af en artikel af Borella-Hansen i tidsskriftet Jul i Nordsjælland (1961) fremgår det, at Ferdinand på sit kontor havde en lang hylde, hvorpå der stod lige så mange cigarkasser, som han havde folk i arbejde, og på enden af hver kasse stod navnet på hvert enkelt arbejder. I disse kasser blev der hver uge i sommerens løb lagt et beløb af vedkommendes ugeløn til side. Alt efter frivillig overenskomst. Når arbejdet var sådan, at Mester var tilfreds, lagde han selv et beløb i de forskellige kasser, som han fandt passende. Når det så blev vinter, og frosten standsede arbejdet, stillede folkene på kontoret og så hed det: ”Hvordan Mester? Kan der blive et lille tilskud til kul eller husleje” – ”Ja, lad os se, Christensen, hvad der er i kassen. Jo, der kan godt blive en tier eller to. Husk på, det er Deres egne penge, men ingen ved, hvor lang og ond vinteren kan blive, så skån dem alligevel mest muligt”. Det var datidens form for arbejdsløshedskasse.
Det fremgår videre, at hans patriarkalske indstilling gjaldt på mange andre områder. Det kom således til udtryk ved lejligheder som bryllup, konfirmation og begravelse, eller hvis en skulle ønske at bygge eget hus. Kom en til at trænge til en håndsrækning eller en indflydelsesrig mands ord på rette sted, så var Mester altid den man trygt kunne henvende sig til.
V. Holck nævner i sine erindringer, at Kielberg – ved Holcks mellemkomst – lånte en håndværksmester 1200 kr. til at gennemføre et byggeprojekt på Slottet. Arbejdet kom i gang og efter et halvt år var håndværksmesteren i stand til at tilbagebetale lånet. Holck havde betinget sig 4% i rente. Da Ferdinand fik pengene udbrød han: ”Skal jeg også have renter? Det plejer jeg aldrig at få af dem, jeg har udlånt penge til”.
Ferdinands andet barn, Laurits Kielberg (1868-1900), døde tidligt af sygdom og efterlod sig enken Inger Christine (1865-1944) og fem børn. Da Ferdinand Kielberg byggede et af palæerne på Københavnsvej, bestod det af 2 x 5 og 2 x 3 værelseslejligheder, og svigerdatteren og hendes fem børn flyttede ind i en af lejlighederne. Enken boede der frem til sin død. Den ene af hendes sønner (min farfar, som var stats.autoriseret revisor) købte ejendommen i 1936 så hans mor fortsat kunne leve og bo ubekymret.
F. Kielbergs svigerdatter, Christine (1865-1944). Blev enke i 1900 med fem børn.
Anders Uhrskov beskriver i ”Fra stavnsbånd til vore dage”, bind 2, at murer Anders Christensen i 1880 kom til at arbejde hos Kielberg. Anders Christensen blev formand hos Kielberg, hvad han var til 1899. Christensen var med til at bygge rådhuset i Hillerød fra 1887-88, som Kielberg havde i kompagni med murermester Svendsen, men på den bygning var Kielberg og Svendsen selv formænd. Den ene om formiddagen, den anden om eftermiddagen!
Anders Uhrskov nævner videre, at Kielberg foruden sine byggeaktiviteter var aktiv i lokalpolitik. Resultatet af kommunevalget viser, at han var kendt og afholdt i Hillerød. Fra Hillerød By, 1925, fremgår det, at F. Kielberg fik 182 ud af de 350 afgivne ved kommunevalget i 1882. Det må vel betegnes som en sikker valgsejr.
Byggematadoren tilbyder at donere store kontantbeløb til togdrift
Ved F. Kielbergs mellemkomst blev banestrækningen fra Kagerup til Helsinge forlænget. Det betød at transporttiden til Tisvilde blev meget kortere, og det indebar flere gæster. Ved åbningen af strækningen skriver G. Thage: ”Hvornår tanken om en jernbane til Tisvilde første gang dukker op, står ikke ganske klart, men det er nærliggende at forestille sig, at anlægget af Kagerup-Helsinge banen også i egnen mellem Helsinge og Tisvilde har vakt jernbaneønsker. I hvert fald kom tanken til udtryk på selve åbningsdagen den 16. juni 1897. Ved den festmiddag på Helsinge kro, som afsluttede Helsinge banens åbningsdag udtalte murermester Kielberg, Hillerød, som i 1894-95 havde oprettet Tisvilde Badehotel, at den bane kun havde en fejl, den var ikke lang nok; den skulle gå til Tisvilde, til Vandet.”
En lille anekdote: Kielberg fik ved sin bolig på Københavnsvej oprettet et trinbræt, som eksisterer den dag i dag, så han lettere kunne komme til Tisvilde!
I Rigsdagen drøftedes og behandledes i de følgende år spørgsmålet om forlængelse af banen til Tisvilde. Anlægsudgifterne skønnedes at være 370.000 til 400.000 kr.
G. Thage skriver om kapitalspørgsmålet: ”Man drøftede endvidere kapitalspørgsmålet. Formen for tilvejebringelse af kapitalen, dels som aktier og dels som lån. Af de mange forskellige udtalelser, der faldt ved denne lejlighed er der særlig grund til at nævne følgende efter avisreferater:
Murermester Kielberg: ”Jeg synes ikke, det var et stort offer, om de forskellige gårdmænd ydede nogle tusinde kroner, da jordene her ude vil stige betydeligt i Værdi. Jeg vil for mit vedkommende straks tegne mig for 30.000 kr.”.”
Dannebrogorden
For hans virke blev han i 1907 af Frederik den Ottende hædret med en Dannebrogorden. Ridder af Dannebrog tildeles typisk til personer, som har arbejdet i tro tjeneste for staten eller som embedsmand, officer, diplomat eller politiker, og ikke så ofte til håndværkere. Så det er imponerende, at han fik tildelt den. I hans egen beskrivelse af sine meritter, som han udarbejdede i forbindelse med tildelingen, har han i en ydmyg tone beskrevet sit arbejdsliv som følgende:
”Jeg har gået i skole i Kolding Realskole og som lærling gået i aftenskole og fået undervisning i tegning. Efter at være blevet konfirmeret rejste jeg til Christiania, hvor jeg arbejdede på Stortingsbygningen. Derfra tog jeg 1862 til Frederiksborg og arbejdede på slottets genopførsel til dette arbejde standsede på grund af pengemangel.
Blev herefter i 1864 sendt til Fredensborg slot som formand for et hold folk herfra, blev i Fredensborg formand for murermester Wienberg. Derefter blev arbejdet overdraget mig for egen regning.
I 1874 flytter jeg på opfordring tilbage til Frederiksborg Slot, da arbejdet med hjælp af Brygger Jacobsen hjælp fuldføres. Dette arbejde blev samtidig overdraget mig som murermester.
I alle disse år har jeg og ved hjælp af mine sønner kunne tilfredsstille bygningsinspektøren Kammerherre Meldahl, således at jeg har kunnet bibeholde og endnu har arbejdet ved skift af 2 slotte. Endvidere har jeg foruden mange private bygninger opført, Amtets Rådhus i Hillerød, Frederiksborg Amts Sparekasse, Userød sygehus, skovridder og skovfoged boliger, opført en ny kirke i Gadevang ligeledes som i Villingerød og opfører i år en ny kirke i Høsterkjøb.
Foruden har jeg restaureret samtlige kirker i Nordsjælland (til dels som formand for Wienberg) og har siddet og er endnu i industriforeningens bestyrelse i godt 20 år og mange andre bestyrelser. og har været medstifter af Hillerød og Amagerbank Bank og siddet i Bankrådet, har været formand for den lokale arbejdsgiverforening her i byen, er repræsentant for Hillerød By i Hillerød-Frederiksværkbanen og har endelig siddet i Hillerød Byråd i 24 år.”
Mange af F. Kielbergs huse og bygninger eksisterer i dag. F. Kielberg bliver fortsat nævnt i ejendomsmæglernes boligannoncer, hvor der reklameres med, at huset er bygget af F. Kielberg – som et kvalitetsstempel.
Batzker Bakke 27 til salg
Nekrolog i Amtsavisen
I 1911 døde Ferdinand Kielberg, og hans to sønner overtog arbejdet på to af slottene, den ene murerarbejdet, den anden tømmerarbejdet.
Frederiksborg Amtsavis bragte den 2. juni 1911 en nekrolog, hvor flere af hans meritter og dynastiet er omtalt.
”En af byens og egnes mest kendte mænd, Murermester F. Kielberg, er tidligt i gaar afgaaet ved døden i en alder af 72 ½ år.
Det er en ualmindelig virksom og dygtig mand, der med gamle Kielberg er gaaet bort. Han var ikke alene langt byens største ejendomsbesidder, (5 store huse i Allen, svendehjemmet ”Sjælland” (dato til tidslinje?), gl. sparekasse, hans egen villa, cementfabrikken (dato til tidslinje?) m.m.) men havde ogsaa en omfattende virksomhed som ejer og vært på Tisvilde badehotel.
Ved siden af har Hr. Kielberg haft en betydelig gerning, der nu mest er gaaet over på sønnernes hænder; det var anerkendt af alle, som kendte dertil, at Kielberg var en human arbejdsgiver, der tænkte på sine folk, ogsaa i den tid, det var knapt med arbejde. Kielberg fik overdraget statens arbejder på Fredensborg, Kronborg og Frederikborgs slotsbygninger, saavel som reparationsarbejder på kirkerne (datoer til tidslinjen).
I 1882 valgtes Kielberg ind i Hillerød byraad, og sad der siden i over 24 aar. I industriforeningen var Kielberg i mange aar bestyrelsesmedlem og var ved sin død medlem af bankens raad. Han var dekoreret med Dannebrogordenens Ridderkors.”
En sti i Tisvilde fik i 2023 navn efter Ferdinand og Flora Kielberg
”F. Kielberg-stien” ligger i Tisvilde og går fra vejen ”Ved Stranden” til det store trappeanlæg, der fører op til Hyrdebakken, hvor Ferdinand Kielberg for egen regning og risiko, sammen med arkitekt V. Holck som arkitekt, opførte Tisvildes første og største badehotel i 1895. Der var tale om et stateligt badehotel med en formidabel udsigt over Kattegat. Med hotellet var Ferdinand og Flora Kielberg med til at omdanne Tisvilde fra et fattigt fiskerleje til et ferieparadis.
Et fint lille hæfte med beskrivelse af 16 stier i Tisvilde
F. Kielberg-stien. Stien ligger nedenfor, hvor badehotellet lå ved Hyrdebakken. Kielbergs sommerhus ses i billedets øverste højre hjørne.
Tisvilde Badehotel
Da det nye hotel stod færdigt blev det beskrevet og omtalt mange steder. Det er bl.a. beskrevet i bladet” Hver 8. Dag” juli-sept. ”Efter at være kommet igennem Tisvilde BY, høiner terrænet sig, indtil Toppen er nået af de tildels græsklædte Brinker ved Havet. Fra disse overskues på én Gang Strandbredden, Fiskerlejet og Havet, ligesom den mægtige Skov og man fængsles af den storslåede og maleriske natur. Med rette blik på disse Omgivelser er da også i 1895 det anseelige i Empirestil byggede hotel opført på ovennævnte Brinker. I den forreste store Bygning, er der i Stueetagen høie og rummelige, med megen smag udstyrede Restaurationslokaler med Billiardværelse og Veranda, medens Gjæsteværelserne ligger i Etagerne ovenover. Denne Bygning er forbundet en anden, endnu større Pensionatsafdeling. Forbindelsen mellem disse tilvejebringes ved den mellemliggende høie og luftige Spisesal, med vinduer både ud mod Vandet og Landet. I Pensionatsbygningen findes 70 smukt monterede Værelser”.
Tisvilde Badehotel (1895-1953)
Driften af hotellet stod Flora Kielberg for. Hun var en stærk kvinde som forestod driften af det store hotel. Herunder den daglige madlavning og servering i restauranten. Hun fortsatte med at stå for driften af hotellet også efter hun blev enke. Dejligt for os efterkommere af have en stærk kvindefigur at læne os op af.
Udover hotellet opførte F. Kielberg et sommerhus til sig selv og en del andre sommerhuse samt en bolig til de ansatte.
Hotellet var gennem mange år ramme for mange prominente gæster og familien, indtil det i 1953 blev revet ned.
Efter krigen blev hotellet brugt til at huse tyske flygtninge. Hotellet var herefter nedslidt.
Nogle år efter F. Kielbergs død i 1911 solgte Flora hotellet i 1916 og tre år efter blev hotellet igen solgt for 750.000 kr. Hotellet havde herefter forskellige ejere. Under 2 verdenskrig holdt tyskerne til i hotellets bygninger, og hotellet husede efter krigen mellem 1945-47 tyske flygtninge. Det blev revet ned i begyndelsen 1950érne.
Det var i øvrigt forbudt for danskere efter krigen at have kontakt med flygtningene. Der var imidlertid en ung mand fra Tisvilde der ikke kunne modstå fristelsen og blev opdaget og fik et par måneders fængsel. Da han blev løsladt spurgte hans venner om det var det værd? Ja, det kan I tro, svarede han.
F. Kielbergs barnebarn Gudrun Hassel (datter af Åge Hassel og Oline Kielberg) blev gift med Jørgen Saxild, der i 1955 overdrog arealet, hvor hotellet lå og forærede det til kommunen mod, at arealet blev fredet.
Jørgen Saxild rejste en sten for sin ægtefælle Gudrun. Stenen står der den dag i dag på Hyrdebakken. På stenen står: ”TIL MINDE OM GUDRUN SAXILD f. HASSEL (1892-1953) MODTOG VEJBY-TIBIRKE KOMMUNE DETTE OMRÅDE SOM EN GAVE FRA ING JØRGEN SAXILD”
Mindesten for Gudrun Saxild (1892-1953) (barnebarn af F. Kielberg).
At bygge hotellet i Tisvilde var en stor opgave
Byggeriet var brolagt med mange udfordringer. F. Kielberg havde en del at tænke over, inden han gik i gang med at opføre et hotel i denne øde landsdel uden komfortable transportveje. Det tog f.eks. ca. 3 timer at komme fra Hillerød til Tisvilde. De lokale fiskere levede et isoleret liv, som gav god grobund for overtro og varsler og levemåde som var diametralt modsat det ferieparadis, som F. Kielberg ønskede at skabe, og hvor der var plads til at nyde gåture i den unikke natur og badeture i Kattegat.
F. Kielberg var en visionær mand og så de kvaliteter, som Tisvilde bød på. Området var fattigt og jorden billig og Kielberg købte i 1894 hele arealet fra vejen og ned til stranden – i alt et par tønder land – for 300 kr. Året efter købte han endnu et stykke for 1000 kr., og i årene fra 1894 opførte han Tisvilde Badehotel, som han ejede og drev.
Det var nødvendigt, at hotellet fik egen elforsyning, vindmølle og der var et pumpeværk med brønd og tilhørende rørledninger. Transportforholdende til og fra Tisvilde var nærmest ikke eksisterende, og der var store problemer med at få leveret materialet til opførelse af hotellet. Materialerne kunne ikke komme ad landevejen, men måtte transporters via søvejen i store pramme, som lagde til på en interimistisk anløbsbro neden for Hyrdebakken.
Hotellet havde brug for at opbevare store mængder fødevarer. Også denne udfordring blev løst. I artiklen ”Tisvilde Badehotels iskælder” (2018) af Michael Hannibal Ahlström fremgår det, at der midtvejs nede ad skrænten er fundet et hul, som har vist sig at være indgangen til forløberen til et moderne køle-fryseskab. Iskælderen blev opført samtidigt med hotellet og blev anvendt til at nedkøle drikkevarer og forlænge fødevarernes holdbarhed. Kælderen blev anlagt med en brønd, der blev fyldt med is fra Tisvilde Bymose. Det fortælles via mundtlige overleveringer, at isen kunne holde sig næsten et år (hvor kommer dette fra? Er det noget du har fået fortalt af familien, noget nogle i Tisvilde har fortalt eller noget du har læst?).
Da hotellet stod klart fik det rigtig gode anmeldelser. Det ser man i ”Vejleder for besøgende” med tekst af Valdemar Seeger i 1996. Her fremgår det, at ”Hotellet må siges at have afhjulpet et virkeligt savn, ligesom det også hovedsageligt skyldes dette, at Fremmedbesøget på denne tidligere liden kendte Egn i de senere Aar er steget betydeligt. For at nå frem til Hotellet måtte man benytte dagvognen fra Kagerup Station, og hotellet der har en fortrinlig Restaurant, en stor række velmonterede Værelser, og som fører moderate Priser, anbefales på det bedste”.
Familiens nuværende tilknytning til Tisvilde
Ingen af os har i dag så meget som en kubikcentimeter jord hverken i Hillerød eller Tisvilde.
Vores tilknytning kommer mere af herkomst end adkomst.
Vi har en stærk tilknytning til begge steder, dog nok mest til Tisvilde båret af den stærke fortælling, som blev skabt af Ferdinand og Flora Kielberg.
Flere af Ferdinand og Floras børn og børnebørn havde sommerhuse i Tisvilde.
Datteren, Gunna (1885-1959), på Grünersvej 11.
Grünersvej 11
Barnebarnet, Ferdinand, min farfar, havde sommerhus på Helenekildevej 22, hvor mine sommerferier blev holdt i en dejlig atmosfære, med fine rutiner og ja, kærlig omsorg.
Der var morgenbadning, siesta, badning om eftermiddagen og hen til solnedgangsbakken om aftenen.
Min farfar, Ferdinand Kielberg (1896-1970)
Min tilknytning begyndte i mit livs første sommer, hvor jeg blev døbt i Tibirke Kirke i juli 1950.
Vi fik en følelse af, at tiden bare var med os og tiden stod stille.
Mine tre kusiner, Annette, Birgitte, Charlotte og deres mor, Margot (1929-1922), på Helenekildevej 22
Barnebarnet, Gudrun Saxild, havde også en stærk tilknytning til Tisvilde (se ovenfor, hvor hendes ægtefælle, Jørgen Saxild (1891-1975), rejste en sten for hende på Hyrdebakken, efter hotellet var revet ned.).
Et mere kendt – i offentligheden – barnebarn af Ferdinand og Flora Kielberg var – kunstmaleren og medlem af Corner gruppen – Ole Kielberg (1911-1985). Han malede landskaber i Nordsjælland.
Mikael Kielberg
(f. 1950, cand.jur., advokat, merkonom i informatik, forhenværende chefkonsulent i Ankestyrelsen)
((Søn af Ib Kielberg (1922-2019, landsretssagfører, godsforvalter på Knuthenborg Gods og ejendomsadministrator på Carlsberg A/S)
Søn af Ferdinand Kielberg, (1896-1970, stats.aut.revisor, selvstændig virksomhed fra 1920 til 1960)
Søn af Lauritz Kielberg, (1868-1900, murermester)
Søn af Ferdinand (1838-1911, murermester) og Flora Kielberg (1843-1923) -))
Litteraturliste:
Årbøger:
Hvor F. Kielberg er omtalt
Vejby-Tibirke Selskabet:
1977-78
1992 (lang beskrivelse af F. Kielbergs meriter i Tisvilde)
1996 81)
2006 (hotellets skæbne)
2007
2009
2021
2022
Frederiksborg Amts historiske samfund:
1925 side 194 f’
1939 -I side 78ff
1998 side 33
Alle tiders Nordsjælland, Museum Nordsjællands:
De formede byen – Hillerøds blomstringstid, side 9 af Susan Monica Johnsen, Årbog 2016
Tisvilde Badehotels iskælder, side 167 af Michael Hannibal Ahlström, Årbog 2018
Bøger
Tisvildebanens tilblivelse og historie 1924-1949 (årstal ikke angivet) af G. Thage
Tisvildebanen 1924 – 18. juli – 1974 (1974) af P. Thomassen
Hillerød By, 1925, udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund, side 194, 197, 251
Anders Uhrskov: Nye Kulturbilleder fra Hillerød og omegn fra 1849-1914, 1956, side 51, 100, 117, 118 og 134
Anders Uhrskov, Handel, Håndværk, Fiskeri, andet bind, 1939, side 78, 79
V. Holck, Mine erindringer, 1936, side 249
Hillerødbogen, 1948 udgivet af Hillerød Byråd, redigeret af Anders Uhrskov, side 112, 115
Michael Pers, Tisvilde: En mosaik, 1997, Helsinge Forlaget
Flemming Rune, Tisvilde Hegn, Bind 2 2014, side 174
Svend Nielsen, Det gamle Hillerød, Bysvendens fortællinger, 1998, side 40, 46
Artikler
M. Holm, Hvad en hotelvært byder sine gæster i sommerferien, 1913, Turisttidende årgang 5
Jul i Nordsjælland, 1961, Artikel om Hillerød-håndværkernes Mesterstykker på Slottet om murer Anders Christensen side 12 af Borella-Hansen
Hillerødhistorier, 2017, De formede Byen af Susan Monica Johsen, side 66ff
Forsell, Birte, 2023 Gemte og glemte stier i Tisvilde
Ordenskapitlet, Kielbergs egen beskrivelse
Den fælles familiefortælling,